Fra trælegetøj til katamaran
[Tekst og fotos af: Oliver Schlicht].
Der er langt fra et stykke trælegetøj til en katamaran. I Havelberg tog det omkring tolv år. Lewerken-parret har ikke kun opbygget et mellemstort virksomhedsimperium der, de har også reddet Havelbergs 300-årige tradition som skibsbygningsby. Det første skib blev søsat i april.
Havelberg. Den er 15 meter lang, kan rumme op til 20 personer og drives af en 40 hk motor. „Antonia“, en katamaran til vandudflugter i Brandenburg, er opkaldt efter skibsreder Peter Twelkmeyers fireårige datter. Katamaranen fra Marina Lanke-værftet i Berlin-Spandau foretog sin jomfrusejlads i Berlin for et par dage siden. Skibet er udlejet. „Vi er meget tilfredse. „Antonia“ er næsten fuldt booket indtil slutningen af oktober,“ siger en glad Hannelore Funke-Neumann, der er charteransvarlig på skibsværftet i Berlin. Denne katamaran er det første flydende afkom af et Havelberg-par, som ikke havde noget med skibsbygning at gøre i første omgang. Andreas og Renate Lewerken, tømreren fra Thüringen og præstedatteren fra Havelberg, mødte hinanden og forelskede sig i hinanden til en kirkefest i 1980„erne. “Vi ledte derefter efter en gård, hvor jeg ville åbne et snedkeri til produktion af terapeutisk-didaktisk trælegetøj og træsmykker. Gallerierne i DDR var meget interesserede i det på det tidspunkt," husker Andreas Lewerken. Allerede som barn lavede thüringeren træsmykker til sin mor. Det unge par fandt, hvad de ledte efter i Kuhlhausen, en landsby ti kilometer fra Havelberg. Der blev købt en gård på en grund med det smukke navn Kiebitzberg.
„Kiebitzberg“ - tre virksomheder, ét navn
Navnet skulle blive til et program. I dag er „Kiebitzberg“ navnet på en gruppe af tre virksomheder - et møbelværksted, en produktionslinje for faste overflader og skibsværftet, som er det yngste medlem. Efter kommunismens fald var det lige så usandsynligt, at trælegetøj ville vinde en blomsterkrukke, som de maskiner, der blev købt til det nye snedkeri i Kuhlhausen mellem 1985 og kommunismens fald. Lewerken, som i mellemtiden havde afsluttet en mesterlære: „De sidste maskiner kom i 1989, og så var det hele slut. Det var virkelig slemt. Nogle af maskinerne var blevet specialfremstillet i Thüringen efter mine planer. Vi kunne kun give en masse ting væk.“
Familien Lewerken opgav de gamle planer. Legetøjssnedkeriet blev til et møbelværksted. I 1995 tog parret så et stort skridt og investerede i en lille møbelfabrik, som var nybygget i Havelbergs nordlige industriområde. Deres speciale var og er stadig at indrette pengeinstitutter og lægepraksisser. Denne møbelproduktion blev derefter udvidet med en linje til bearbejdning af faste overflader. „Her fremstiller vi bordplader, brusekabiner og badekar samt alle former for specialforme af forskellige plastmaterialer“, siger virksomhedslederen.
Man skulle tro, at disse to grundpiller i en økonomisk underudviklet region som Altmark ville være opgave nok for et ægtepar, men den virkelige udfordring kom til familien Lewerken i 1998 - købet af Havelberg skibsværft. „Privatiseringen af dette skibsværft gik ikke så godt efter genforeningen. En hollænder og derefter en Hamborg-baseret ejer gik konkurs,“ siger Andreas Lewerken.
Og da Havelbergs borgmester Bern Poloski i 1998 kom i snak med møbelentreprenøren om den idylliske skibsværftsgrund ved foden af Havelbergs domkirke, kunne han ikke stå imod længe: Familien Lewerken blev også ejere af skibsværftet. „Oprindeligt ville vi udelukkende fokusere på den indvendige konstruktion af fartøjer til de indre vandveje. Men så blev det hurtigt til noget mere,“ siger Lewerken. I første omgang blev de gamle skibsbyggere hentet tilbage, fordi der også var efterspørgsel på reparations- og udbedringsarbejde. Lewerken: „Og så opstod der på et tidspunkt et spørgsmål om, hvorfor vi ikke også skulle kaste os over nybyggeri.
„Antonia“ - en særlig båd
Set fra dette perspektiv er konstruktionen af „Antonia“ ikke kun en enestående begivenhed for den berlinske skibsreder. Det er også en særlig båd for Havelbergs skibsbygningstradition, da den bærer konstruktionsnummer 1 fra Havelbergs skibsværft, som nu også bærer navnet „Kiebitzberg“. Havelbergs skibsværft ser dermed ud til at være noget mere sikkert igen. Havelbyen kan trods alt se tilbage på 300 års skibsbygningstradition. Selv den russiske zar Peter I siges at have svunget sin økse som skibsbygger i Havelberg.
Set fra dette perspektiv er konstruktionen af „Antonia“ ikke kun en enestående begivenhed for den berlinske skibsreder. Det er også en særlig båd for Havelbergs skibsbygningstradition, da den bærer konstruktionsnummer 1 fra Havelbergs skibsværft, som nu også bærer navnet „Kiebitzberg“. Havelbergs skibsværft ser dermed ud til at være noget mere sikkert igen. Havelbyen kan trods alt se tilbage på 300 års skibsbygningstradition. Selv den russiske zar Peter I siges at have svunget sin økse som skibsbygger i Havelberg.